Vinteropbevaring

Pas godt på dit sæsonudstyr, når du har det i vinteropbevaring. Med et par simple råd er du godt på vej til en sikker vinteropbevaring af havemøbler, bådudstyr og andet sæsonudstyr.

Generelle tips til vinteropbevaring 

Vinteropbevaringen bliver en lettere opgave, hvis du starter med at skabe dig et overblik. Ryd ud i dine opbevaringsrum, og skil dig af med de ting, du ikke kommer til at bruge.
Sæt hylder og reoler op i dine opbevaringsrum – det skaber mere plads, og det bliver nemmere at finde tingene, når de skal bruges. 
Udnyt højden og hav en stige i nærheden.

Vask redskaber og udstyr grundigt, inden de kommer i vinteropbevaring. Så holder dine ting længere, og det bliver en leg at få dem frem igen, når vejret er til det.

Kort sagt:
Skab overblik og ryd ud
Sæt hylder og reoler op
Rengør redskaber og udstyr

8 tips til bedre vinteropbevaring 
Meget af dette er ret indlysende, men der er mange, der glemmer deres sunde fornuft, når det regner og blæser, og alt skal ryddes ind i garagen, afslutter chefen for miniopbevaring. Få overblik. 

Inden du rydder ind i garagen/depotrummet/kælderen: Ryd ud af det! Få overblik over, hvad du egentlig har. Smid ud, hvad du ved, du aldrig vil bruge. Sælg det, du har i dobbelt eksemplar .Sæt ordentlige hylder op. Ofte opbevarer vi tingene, hvor der er plads, og når der ikke er mere plads, stabler vi ting oven på hinanden. 

Når du når til det stadie -> Ryd ud af garagen/depotrummet -> Sæt nogle ordentlige hylder op -> Stabel tingene organiseret i højden. Tænk på genfinding. 
Prøv at organisere garagen eller depotrummet, så du og andre familiemedlemmer ved, hvor alt er, og kan finde det uden at vende hele rummet på hovedet. Mærk kasserne ordentligt. Mange dobbeltkøb sker, fordi mor har lagt udstyret et andet sted end det, far plejer at lægge det.  

…yderligere 
Vask redskaber og udstyr inden opbevaring. Snavs og saltvand giver grobund for rust, råd, revnedannelser og andet bøvl. Brug ordentlige kasser til havelegetøj og andet småudstyr. Det er ikke rart at tage frem plaskebassiner og kubbespil, der er dækket af garagestøv. Tænk over, hvad du opbevarer sammen. Undgå at opbevare udstyr, der indeholder olie eller har potentiale til at lække, sammen med havemøbler og andet, der suger til sig. 
Skift olie på motoriseret udstyr. Motorcykler, veteranbiler, plæneklippere og andre ting med motor bør vedligeholdes grundigt inden opbevaring. Gammel olie skader pakninger og filtre. Spray WD40 i udstødning og andre steder, der er udsatte for rust. (“WD” står for “Water Displacement “) 
Køb en affugter/fugtfjerner. I kolde temperaturer kan luften ikke holde på fugtigheden, og denne fugtighed sætter sig som rim på jorden eller på tingene, du opbevarer i en kold kælder/garage. Derfor er det smart at bruge en affugter, der kan minimere luftfugtigheden, før temperaturen falder.