Hjem/Læs vores blog om flytning og opbevaring/Tips og guides/Hvad er forskellen på kvadratmeter og kubikmeter?

Hvad er forskellen på kvadratmeter og kubikmeter?

I forbindelse med udleje af lager bruges ofte to begreber for at beskrive størrelse: kvadratmeter og kubikmeter. Her får du en forklaring på forskellen på de to begreber, og hvordan du skal forholde dig til dem når du skal leje lager.

Kvadratmeter (m2) 
Kvadratmeter skrives ofte som m2, og er en enhed, der angiver arealet af en given flade. Kvadratmeter udregnes ved at gange længden og bredden på eksempelvis et opbevaringsrum. Når vi opgiver kvadratmeteren på et opbevaringsrum, er højden altså ikke inkluderet i målene.

Kubikmeter (m3)
Kubikmeter inkluderer derimod rummets højde, og er en enhed, der angiver rumfylden eller volumen, og skrives ofte m3. Kubikmeter kan udregnes ved at gange opbevaringsrummets grundflade (altså arealet) med rummets højde. 

For eksempel: Hvis et opbevaringsrum på 3 kvadratmeter har en højde på 2,5 meter, er rummet 7,5 kubikmeter.
Hvordan skal du forholde dig til m2 og m3?

Når du får oplyst, hvor mange kvadratmeter et opbevaringsrum er, skal du være opmærksom på, at det er rummet areal; hvis du har brug for information om højden, bør du spørge ind til dette. Mange udlejere oplyser opbevaringsrummets størrelse i kubikmeter. Så ved du, hvor stor rumfylden er, men du har ikke specifik information om arealet eller højden. 
Vær også opmærksom på, at du ikke forveksler kubikmeter med kvadratmeter – det ville give et forkert billede af størrelsen på det opbevaringsrum, du lejer.

Vi anbefaler, at du ved bestilling af et opbevaringsrum altid informerer om ejendele, som skaber et behov for en bestemt højde eller bredde, så du er sikker på at have plads i rummet. Det kan ligeledes være smart at tage kontakt til udlejer og rådføre dig om, hvilket størrelse du faktisk har brug for. Så undgår du at betale for plads, du ikke bruger.

Har du spørgsmål om rumstørrelser? Tag kontakt med os, så hjælper vi dig gerne!