Da mit kollektiv skulle flytte
Vi fire beboere havde vidt forskellige flyttesituationer. Jeg arbejder hos Green Storage og har i forvejen et stort opbevaringsrum. Jeg fik nemt lånt en trailer på vores afdeling i Skovlunde, og jeg kender til alt det flyttetilbehør der skal bruges.
Møbleret værelse og langtidsopbevaring
Jeg flyttede direkte i et møbleret værelse, og skulle derfor opbevare de fleste af mine ting. Så jeg har pakket mine ting grundigt ind, så de står trygt og godt i langtidsopbevaring. Du kan få gode råd til at pakke dine ting på vores blog.
Checkliste til det møblerede værelse:
Møbler skal opbevares – bølgepap, bobleplast og covers.
Pynteting skal opbevares – lille flyttekasse og silkepapir.
Tøj skal med mig – klare sække (ps. sorte sække kan efterlade lugt, så brug de klare).
Lamper skal opbevares – store flyttekasser og bobleplast.
Forskellig transport i vores kollektiv
Andre i kollektivet kunne have sine ting stående hos venner og familie, og en anden skulle have fat i et opbevaringsrum hurtigst muligt. Én klarede det med en varevogn, en anden med en stationcar, og en tredje med en flyttemand.
Skal du bruge en trailer, kan du gøre som jeg. Første læs kom til mit nye hjem, og det sidste til opbevaringsrummet, så jeg kunne aflevere traileren samtidig. Andre gange er det bare nemmere med flyttemænd. Tag en snak med vores kundeservice, og få anbefalet flyttemænd.
Kollektivets fælles ting
Når man bor i kollektiv, samler man efterhånden en masse fælles ting. I mit kollektiv havde vi købt en fælles sofa, et TV og nogle reoler. Hvordan håndterer man sådan en situation?
Ingen af os havde brug for tingene i vores nye hjem, så vi satte tingene til salg og delte beløbet mellem os. Reolerne gik gratis til en god nabo, som vi i kollektivet var blevet venner med.
Og på den måde fik vi langsom tømt vores nu afsluttede fælles hjem. Skal du til at flytte, og har brug for et opbevaringsrum i mellemtiden? Se efter et passende opbevaringsrum.